Barnet græder i drømme

En kollega skrev på facebook om råd til at håndtere et mindre barn som i perioder kunne græde om natten, men uden at kunne huske om hvad eller at det havde grædt når det vågnede eller blev vækket. Hvad skal man gøre spurgte kollegaen. Her er mit svar:

Kan lyde som en mild grad af night terror måske – rådet er at skærme og ikke vække. Nightterrors plejer dog at være kortere intervaller 10-15 minutter så 30 minutter lyder af lang tid, også for en REM periode eller NON REM periode umiddelbart. Men hvis hun ikke er plaget af det i vågen tilstand, er det sikkert ikke et problem for barnet – men der er en voksen som bliver vækket jo. Jeg vil kigge på hvor ofte episoderne kommer, og tage tid på præcis hvor lange de er. Og så måske holde det op i mod barnets oplevelse i dagtimerne, da drømme jo ofte processerer indtryk fra de vågne timer – en slags “mestringsproces” og “neurologisk styrkelse” af hjernen.

Det kan måske (og det er et stort måske) også være en hjælp, at hjælpe barnet i dag- og aftentimerne til at slappe og på den måde hjælpen hjernen med at have gode forudsætninger for at være “gearet ned” til natten. Min erfaring fra klinisk praksis er, at hos voksne kan para-somnier (arousal forstyrrelse) være trigget af for aktiv en hverdag (stress). Dette kan på ingen måde direkte overføres til børn, men måske være en inspiration til at søge årsag og løsninger i de vågne timer. Med det sagt, så oplever en ret høj frekvens af børn nightterrors – 17-40% helt op til 6 års alderen.

Så hvis barnet blot sover vil jeg anbefale blot at forsøge at berolige barnet uden at vække med nærhed, ord og berøring.

Nightterrors og søvngængeri er ikke det samme, men begge en “arousal fortyrrelse” hvor hjernen har en arousal af de neuroner som aktivere motorisk aktivitet – som ellers er overvejende hæmmet under søvnen. Det kan forekomme både i REM stadiet (hvor man så kalder det mareridt) eller i NON-REM hvor det typisk er søvngængeri, nightterror eller konfusionsopvågningen hvor bl.a. helt små børn kan vågne meget forvirrede op ind til de genkender mor og far og falder til ro. Det fænomen kender vi andre også hvor vi kan vågne og være i tvivl om “er det mandag og jeg skal op på arbejde – selvom det er søndag” eller vågne op og tænke “hvor søren er jeg henne”.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.