Min partner snorker højt

Når søvnløsheden skyldes partneres obstruktive søvnapnø.

Når jeg spørger “hvordan sover du” får jeg ofte svaret “jeg bliver vækket af af min partner som snorker højt“, eller “jeg sover udemærket, men min partner siger godt nok jeg snorker meget”. Typisk bliver klagen over snorkeriet slået hen og banaliseret og den som forstyrres af må tåle larmen om natten, eller parret har lært at sove hver for sig, istedet for at gøre noget ved problemet.

Det er lidt ærgerligt fordi, der kan være risiko for der kan være tale om obstruktiv søvn apnø (OSA). Når et par vælger at sove hver for sig, sker der nogle gange det at den ene i årevis “sover videre” med en tilstand hvor luftvejene blokeres under søvnen. Når iltmæltningen falder til under 91% (skal være normalt 95-99%) oplever kroppen en kvælvning og afbryder søvnen tilstrækkeligt til at aktivere vejrtrækningsmusklerne, hvilket ofte medfører et gigantisk snork.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) har både fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser. Den afbrudte søvn medfører forstyrrelse af metabolismen, det vil sige kroppens evne til at omsætte næringsstoffer til energi eller byggesten og forhøjet risiko for diabetes. Dette øger også risiko for at tage på i vægt, og dermed forværre årsagen til obstruktiv søvnapnø. Det gentagne iltfald under søvnen fører til en akut stress reaktion som overtid medfører risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjertekar-sygdomme og forstyrrelse af blodtilstrømning til hjerne og organer.

Psykologisk vil personen opleve dårlige koncentration, opmærksomhed og forværret indlæring og hukommelse. Det har blandet medført at det europæiske selskab for søvnforskning i 2018 udgav en raport om søvnighed bag rattet som anslog at omkring 20% af færselsulykker skyldes træthed.

OSA har typisk også en negativ effekt på en persons sociale liv, både arbejde og fritid. Dagstrætheden medfører typisk at personen er mindre oplagt til at deltage i sociale aktiviter eller være fysisk aktiv.

Når jeg hører at en partner klager over snorkeri og der er mistanke om vejrtrækningsstop er mit råd altid, få det tjekket hos en Øre Næse Halslæge hurtigst muligt, og der findes behandling der kan hjælpe med at få en tilstrækkelig vejrtrækning om natten. Hvis der er tale om OSA og der er en psykologisk problematik fx stress, angst eller depression er mit udgangspunkt at OSA’en skal behandles først, da den for det første kan være den reelle årsag eller den vil være en vedligeholdende årsag som psykologisk rådgivning ikke kan behandle.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.