Gentagne Mareridt

Mareridt er ikke så udbredte som man måske skulle tro. Typisk er det kun 2-6% hos børn som oplever gentagne mareridt og kun 3-4 % voksne. Hos PTSD ramte er det markant anerledes. Her oplever 80% gentagne mareridt. For at forstå hvad et mareridt er, må vi først definere hvad en drøm er.

Hvad er en drøm egentligt?

En drøm er genkaldelsen af mental aktivitet som har fundet sted under søvnen. Drømme er notorisk svære at undersøge empirisk, da det ikke er selve drømmen vi kan undersøge, men kun en persons fortælling om drømmen efter opvågning. Drømme kan komme på forskellige tidspunkter af natten, og dermed i forskellige søvnstadier. Der skelnes med drømme der opstår netop som personen er faldet i søvn (Sleep Onset), og dermed i det letteste søvnstadie NREM1. Drømme opstår også i de dybere søvnstadier NREM2 og NREM3. Endelig er der drømmene i stadiet hvor øjnene bevæger sig hurtigt, og hjernen har høj aktivet, stadiet som er kendt som Rapid Eye Movement som adskiller sig fra de andre stadier som passende kaldes Non Rapid Eye Movement (NREM). NREM drømmene er typisk lidt “kedligere” mens REM drømmende er fuld af fantasi, metaforiske oplevelser og vilde følelser. Det er også i REM stadiet, der kan være oplevelser med Lucid Dreaming, hvor den sovende bliver opmærksom på at være sovende. Her skal vi huske at søvn generelt er fravær af opmærksomhed, men i Lucid Dreamning er der en fornemmelse af at være vågen og opmærksom trods oplevelsen af at være i en drøm.

Drømme antages at have flere funktioner, alt efter hvad teori man tager udgangspunkt i. Freud forstod drømmene for søvnens vogter og at et menneske gennem drømmene kunne få katarsis (behovstilfredsstillelse) fra psykens ubevidste, mens Jung i samme spor beskrev drømmene som en kompensation for de undertrykte aspekter af det vågne liv. Nyere teorier har i højere grad fokus på at drømme og vores hukommelsesdannelse hænger tæt sammen med at bevare vores identitet i en omskiftelig verden. Nogle mener, at vores bizare og ulogiske drømme hjælper til, at hjernen kan glemme oplevelser vi ikke har brug for. Modsat mener Protobevidsthedshypotesen, at at trussel-simulerings-oplevelser i drømmene aktiverer vores dopamin system (Reward activation Model RAM) og dermed motiverer os til at vi lærer at mestre nye udfordringer og problemer igennem drømmene.

Sidst er der teorien om at drømmene er en systematisk desensibiliering af angst (anxiety extinction) og måske netop derfor vi har mareridt.

Hvad er et mareridt og gentagne mareridt

Et mareridt er en drømmeoplevelse under søvn som typisk fører til opvågning. Indholdet kan være angst, frygt, terror, vrede, skam, væmmelse og fysiologisk ledsages mareridtet af øget puls, hurtige vejrtrækning og sved. Drømme kommer i alle søvnstadier, det gør mareridt også. Night Terror, episoder med med ekstrem angst, terror og ophidselse og typisk et højt skrig, ses oftest ses hos børn og forekommer under NREM søvn, men der er sjældent genkaldelse når barnet vågner. Under REM søvnen kan nogle opleve at udleve deres drømme og være fysisk aktive også under mareridt (Rem Behavior Disorder RBD) hvilket kan være farligt for personen selv og omgivelser. Night Terror og RBD sker ofte i overgangen mellem søvnfaserne. Med lidt timing kan man “forstyrre” overgangen mellem faserne med en opvågning, fx ved at bruge alarm på et bestemt tidspunkt eller en alarm som går igang hvis man står ud af sengen.

Et gentagent mareridt er et mareridt hvis tema eller situation i drømmen er ens over en længere perioder. Disse opstår typisk efter psykologiske traumer, det vil sige voldsomme oplevelser som typisk har medført tab af kontrol og frygt for liv eller helbred. Det kan være i forbindelse med ulykker og katastrofe eller krænkelser og vold. Disse gentagne mareridt kan føre til søvnløshed (insomni) på grund af angst for at komme til at drømme det samme mareridt igen. Det er vigtigt at huske på, at gentagne mareridt ikke er almindelige eller noget man blot skal lære at leve med, og der findes nogle terapeutiske strategier for at håndtere mareridtene.

Image Rehearsal Therapy (IRT)

Eller “billed – øvelses – terapi” på knap så mundret dansk. Teknikken dækker over at mareridtet beskrives så detaljeret som muligt i vågen tilstand. Det kan være i form af verbalisering, altså at det fortælles mundligt. Visualiseringsteknikker kan også bruges hvor mareridtet genkaldes og “spilles” som som en film for det indre blik. Teknikken har udgangspunkt i “angst desensibiliserings hypotesen” hvor personen lærer at være med det angstfremkaldende indhold i vågen tilstand, og forestiller sig at gøre noget som beskytter mod indholdet af mareridten. I drømme er fantasien fri, så her er der frit spil.

Traumefokuseret Kogntiv adfærdsterapi

Hvis der er tale om forudgående traumer, kan det være hjælpsomt at forsøge at bearbejde dette. Der findes flere metoder og teknikker. Jeg foretrækker en metode som har udgangspunkt i psykologisk debriefing hvor først situationen og hændelsen beskrives nøgternt og detaljeret, dernæst hvad personen tænkte undervejs og sidst situationen igen hvor følelserne kobles på. Dette foregår som et struktureret interview foretaget af psykologen med fokus på at personen hele tiden skal føle sig tryg og kan stoppe fortællingen til en hver tid og vende tilbage til at lige her og nu er personen i sikkerhed og tryg.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.