Søvn ombord på en kapsejladsbåd

Psykolog Robert Benjamin Andersen ombord på DIXI KER 11.3 Match Race båd

Jeg har prøvet mange spændende og interessante ting i min karriere som psykolog. Jeg har haft kontor i en fængselscelle, kørt med i fangetransporter, kørt udrykning til mordscener og etagebrande med politiet i Washington D.C. og kørt med ambulancereddere Tjekiet. Idrætspsykologisk jeg har været med til at forberede mennesker til triathlon, cykling og løb samt ekstreme events som fx Marathon Des Sables. Jeg været med til at debriefe ved ulykker, hvor naturen har vist sine kræfter eksempelvis på ekspeditioner i grønland eller vildmarken i norden.

Det har lært mig at nogle mennesker trives ved at bruge sig selv helt ud til grænsen af færdigheder og kompetencer, og det er enormt fascinerende at høre deres historier og bidrage med almen psykologisk viden som kan være hjælpsom til håndtere nogle af de normale udfordringer, de oplever som helt almindelige mennesker i unormale omstændigheder.

Derfor var jeg den 3. maj med ombord på en træningskapsejlads ved Rungsted med DIXI Sailing Team. Forud havde jeg mødt besætning og skipper Erik Stannow i Helsingør havn, hvor vi talte om søvn, præstation og sejlads under de forhold som en kapsejlads giver. Det var dog klart, at det var noget jeg blev nød til at mærke på egen krop for at få en fornemmelse af de ekstreme forhold som kapsejladsfolk er underlagt når de skal prøve at få nogle nødvendige timer eller minutters søvn når får starten er gået og vind og vejr sætter betingelserne.

Den 6. juni afholder jeg et online foredrag for deltagerne ved Sjælland Rundt 2022.

Kapsejlads er udover sømandskab også en krævende fysiologisk disciplin hvor opmærksomheden må strækkes lang udover den normale søvnrytme over flere døgn. I foredraget vil jeg fortæller om konsekvenserne af akut søvnmangel og teknikker og principper for st modvirke de negative konsekvenser så godt som muligt. Jeg vil også fortælle om hvordan principperne kan praktiseres i forhold til vagtplan for hhv. kapsejlads både, solo- og doublesejlere og cruise sejlere med en bemanding på 3 eller flere.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.